Børn & unge

Konsulentforløb til børnefamilier

Er dit barn udfordret og påvirker udfordringerne familielivet?
Har du svært ved at gennemskue, hvad dit barn har brug for?
Ønsker du klarhed over, hvordan du kan hjælpe dit barn (og familien) bedst muligt?
Ønsker du redskaber, der virker og kan tages i brug med det samme?
Savner du viden, men ved ikke hvor du skal finde den?
Har du brug for faglig sparring til møder med instanser eks. netværksmøder på barnets skole?

Så er konsulentforløbet til børnefamilier noget for dig…

Det er rigtig hårdt at have et barn, der er udfordret. Alt for ofte har jeg set familier blive ødelagt og forhold sat på prøve, fordi udfordringerne har været for store. Det vil jeg gerne lave om på. Derfor har jeg skabt et konsulentforløb til børnefamilier – ganske enkelt fordi jeg ønsker at hjælpe dig, dit barn og din familie inden, det er for sent…. 

Om forløbet:

Konsulentforløbet til børnefamilier har fokus på at hjælpe jer med de udfordringer I måtte have –altid med afsæt i en udfordring hos barnet.
Forløbet tager udgangspunkt i et holistisk menneskesyn – altså et fokus på helheden snarere end sammensatte enkelte dele. Der tages således udgangspunkt i ”det hele menneske” med alle de behov mennesket rummer. Af samme årsag arbejdes der både med barnet og familien. 

Forløbet bygger på en stor teoretisk viden samt erfaringer fra det etablerede system, pædagogiske, specialpædagogiske og psykologiske redskaber, og ikke mindst mine spirituelle evner. På den måde arbejder jeg med det bedste fra to verdener. 

Forløbet handler således om bevidstgørelse, viden og aktiv handlen med de redskaber, der virker i den konkrete situation – en viden der hentes fra det etablerede system med udvælgelse af redskaber, målretning og vejledning  fra en større intelligens.

Mit tilbud er ikke et alternativ til en eventuel nuværende indsats, men derimod et supplement jeg ved virker.


Hvordan foregår forløbet?

Forløbet består (som udgangspunkt) af fire konsultationer af 60 minutters varighed. Første konsultation bruges altid på en clairvoyant-screening af barnet/ den unge og forældre. Dette for at karlægge kernen i udfordringerne og dernæst få belyst, hvilke tiltag og redskaber, råd og vejledning, der kan hjælpe jeres familie. Når screeningen er foretaget og jeg har den information, jeg skal bruge, lægges en plan for forløbet. 

Det er ikke muligt at lave en præcis beskrivelse af et forløb, da jeg arbejder uden standart procedure og lader mig vejlede af en højere intelligens med henblik på at hjælpe jer bedst muligt.

Eksempler på elementer der kan indgå i et forløb kan være:

  • Healing af barnet/ den unge
  • Clairvoyant-samtale med barnet/ den unge
  • Redskaber barnet / den unge kan anvende
  • Clairvoyant rådgivning og vejledning til forældre
  • Redskaber/ værktøjer forældre kan anvende
  • Healing af forældre
  • Deltagelse i møder med instanser eks. netværksmøde på barnets skole
  • Og meget andet…. 

Afhængigt af barnets/ den unges alder aftales det om konsultationerne skal være med eller uden forældre – ligesom formen på forløbet drøftes.

Konsultationerne indeholder ofte et element af healing for at give barnet/ den unge en indre ro. Afhængigt af den enkelte situation og eventuelt behov, tilbydes forældre også healing. Healingen igangsætter kroppens naturlige healingsproces og hjælper med at genskabe balance i systemet – en balance der er gavnlig, når man arbejder med børn, unge og familier, som er udfordret af en given omstændighed. En balancering af energisystemet kan være afgørende for at undgå at familien overtager hinandens forstyrrende energi og reagerer følelsesmæssigt på denne.

Konsultationerne indeholder ligeledes ofte en vidensdeling af praktiske og anvendelige redskaber, der kan tages med hjem og bruges samme dag.

Praktisk info:
Pris for forløb (4 x konsultationer af 60 min.) =  2500 kr.
Pris for deltagelse i netværksmøde = 700 kr. / timen 

Min faglige baggrund for udarbejdelse og gennemførsel af forløb

Min erfaring indenfor det etablerede system:

Uddannelser:

  • Autismepilot (afsluttes 2020)
  • Professionel OPPE-guide, uddannet ved psykolog Mette Holm
  • Tilværelsespsykologi ved Preben Berthelsen, psykologisk Institut, Aarhus Universitet
  • Læreruddannet
  • Kursus ”Sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab”, VIA University College
  • Kursus i selvskade (LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade)
  • Kursus i psykisk førstehjælp
  • Metode: Den narrative samtale
  • Metode: KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) 

Erhvervserfaring:

  • Stifter og ejer af egen virksomhed ”Würtzgaard Kanalisering”
  • Underviser i personlig- og spirituel udvikling
  • Lærer i Vejle Kommunes specialtilbud for børn og unge med autisme (særlig erfaring med angstramte og elever i skolevægring – herunder møder med forskellige instanser)
  • Samarbejde med Center for social rehabilitering  (spiseforstyrrelsesteam)
  • Samarbejde med PsykInfo (psykiatrisk informationscenter)
  • Underviser i håndtering af angstproblematikker og spiseforstyrrelse
  • Mentor for angst- og spiseforstyrrelsesramte gennem fem år
  • Foredragsholder gennem fem år
  • Ansat på bofællesskab for udviklingshæmmede

Min erfaring indenfor det alternative:

Uddannelser:

  • Clairvoyant Medium Vejleder
  • Advance Mediumship ved Christian Viborg
  • Clairvoyant Medium Healer
  • ReikiMester (Reiki 1, 2 + 3)
  • Starseed Healer/ behandler (healing med den nye tids energier)
  • Universal Healer
  • Krystalhealing (og mange andre krystaluddannelser)

Tilbagemeldinger fra børn, unge og forældre

Forældrene siger:
Jeg har aldrig set mit barn så rolig før” 
(far til dreng på 8 år, diagnosticeret med ADHD)

”Vi forstår ikke hvad du gør, men vi kan se, at det virker” 
(far til dreng på 13 år, sensitiv)

Du har gjort en kæmpe forskel for vores datter. Hun har et helt særligt bånd til dig” 
(mor til pige på 15 år, diagnosticeret med autisme)

Nu kan min søn tage tøj på om morgenen uden at starte en stor konflikt . Det er aldrig sket før” 
(far til dreng på 10 år, diagnosticeret med ADHD )

”Vores datter har ændret sig så meget efter, hun har snakket med dig. Hun har så stor tillid til dig. Jeg ved ikke hvad du gør, men hun er en helt anden og meget mere positiv pige nu. Tak!”
(far til pige på 9 år, sensitiv pige med åbne psykiske sanser)

”Nu ved vi, hvordan vi kan hjælpe vores søn og dermed os selv igennem dagen. Tak!”
(mor til dreng på 14 år, sensitiv)

Du har hjulpet os igennem en af de største kriser vi har haft i familien. Tak fordi vi lærte dig at kende. Du har gjort en kæmpe forskel for os – du kommer til at hjælpe så mange” 
(mor til dreng på 15 år, diagnosticeret med autisme)

Du har givet os nogle redskaber, vi kan forholde os til og arbejde med. Det har gjort en kæmpe forskel i vores hverdag” 
(mor til dreng på 13 år, sensitiv)

“Den clairvoyante-samtale du havde med min datter har virkelig hjulpet hende. Hun er blevet meget gladere og tør gøre det, der gør hende glad nu”
(mor til pige på 14 år, dårligt selvværd og manglende tro på sig selv)

Det siger de unge og børnene selv:
”Jeg er tryg ved dig, fordi jeg ved, at du kan og vil hjælpe mig” 
(pige på 14, diagnosticeret med autisme)

Du er ikke lige som alle andre. Du er helt ren og god i hjertet” 
(pige på 14, særlig sensitiv)

”Jeg hader, når vi skal af sted, men jeg elsker at være hos dig. Det du gør hjælper mig meget”
(dreng på 13 år, har svært ved at være i folkeskolen)

”Tak fordi du har lært mig, at jeg ikke er mærkelig”
(pige på 9 år, sensitiv pige med psykiske sanser)

“Det er rigtig dejligt, at jeg må ringe til dig, når jeg synes, at livet udfordrer. Du hjælper mig virkelig at snakke med dig.”
(pige på 17 år, sensitiv pige på ungdomsuddannelse)

“Du har givet mig nogle værktøjer, så jeg kan finde ro. Det virker næsten som om du ved, hvad jeg tænker – at være hos dig er noget specielt”
(pige 18 år, sensitiv ungdomsuddannelse)


© Tekst & billeder på hjemmeside er underlagt copyright by Camila Würtzgaard

Lån af tekst & billeder kræver skriftlig tilladelse fra Camila Würtzgaard