Camila Würtzgaard

Jeg hedder Camila Würtzgaard, er 32 år og bosat i Vejle med min fantastiske kæreste.

Jeg har gået min vej, fulgt mit hjertes kald og lever i dag af at hjælpe folk fra mørket til lyset og til større klarhed om eget liv – dette via sanselige indsigter og terapeutisk støtte. Alt jeg laver tager afsæt et holistisk & flerdimensionelt menneske- og verdenssyn og ikke mindst utallige sanselige oplevelser fra den åndelige verden og kosmos.

Jeg oplever livet som en en sjælelig udviklingsrejse – vi selv har valgt – med henblik på læring og udvikling af vores dybeste essens samt muligheden for at udføre vores sjæls kald/ mission. Min livsrejse, med alt hvad der tilhører af sorger og glæder, har klargjort mig til det, jeg lever af i dag; den unikke kombination af spirituelt arbejde (herunder mit medieskab), dybdegående & forløsende krops-og psykoterapi og kursusforløb. 

Jeg er født ekstremt sensitiv og har altid haft en særlig evne til at sanse på flere planer. En evne jeg (ubevidst) har trænet hver dag gennem mine livsvilkår og senere (bevidst), på forskellige kurser, uddannelser samt sparring med nogle af de dygtigste danske og internationale clairvoyante medier, og i dag bruger aktivt i mødet med alle, der søger min hjælp. Jeg arbejder således med det bedste fra to verdener; mange årige teoretiske-, evidens- og erfaringsbaserede redskaber & værktøjer og ikke mindst mine sanselige & spirituelle indsigter, der agerer vejvisere og tilføjer ny viden, når der er behov for det. Sagt på en anden måde: mine spirituelle indsigter giver mig muligheden for at se problemerne og den dybereliggende rod, mens min krops-og psykoterapeutiske værktøjskasse giver mig muligheden for at hjælpe til den nødvendige og dybe forløsning. En kombination der med stor glæde, jf. erfaringer, har vist sig at være særdeles effektiv for den enkelte.


ER DU NYSGERRIG EFTER MERE?

*** FØDT DYBT CLAIRVOYANT ***

Jeg har altid sanset meget tydeligt og haft mange uforklarlige oplevelser. Det første sprog jeg mestrede var “energi” og ikke mindst sansningen & forståelsen af energi. Det kunne være fornemmelser af, hvordan folk har det og hvad der ligger til grund for deres handlinger samt evnen til at spotte, når folk omgås sandheden. Jeg lærte også hurtigt, at mærke folks fysiske smerter og fornemme folks relationer til andre mennesker. Senere begyndte jeg at se afdøde & energi og flere gange har jeg fået vist, hvad der ville ske i den nærmeste fremtid eks. at folk skulle dø eller ulykker indtræffe.
DET ER EN KÆMPE GAVE, når man formår at kontrollere det – det formåede jeg ikke. I mit tilfælde medførte det et dysfunktionelt nervesystem som resulterede i kraftig angst og en spiseforstyrrelse – alt sammen en lang indre kamp, der handlede om at finde fodfæste i livet og en sund balance mellem det åndelige og det fysiske. 

I DAG har jeg, efter mange års uddannelse, kurser og sparring, lært at kontrollere min sansning, mine mange ’uforklarlige’ oplevelser, fremtidssyn, kontakt med ikke-fysiske væsener og meget andet. Et mareridt og ønsket om at komme af med mine evner er erstattet af en stor interesse for den åndelige verden og ikke mindst en bevidsthed om, at jeg er født med en unik gave, hvormed jeg kan og skal hjælpe andre mennesker.

 

*** MIN FAGLIGE BAGGRUND *** 

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har i flere år arbejdet indenfor specialområdet med unge, der er særligt udfordret. Jeg var glad for mit job, men noget manglede; det dybe arbejde med trivselsapektet, smerten og årsagerne til alle de udfordringer, jeg stod ansigt til ansigt med hver dag – og delvist kendte fra egen krop. Sandheden er, at mit hjerte aldrig har banket for det fagfaglige, men derimod det hele menneske og alt, det indeholder fra de dybeste eksistentielle spørgsmål til arbejdet med blokeringer i systemet, smerten og ikke mindst dyrkelsen af og (gen)skabelsen af ressourcerne.

MIN SØGEN EFTER AT FINDE MIN VEJ ledte mig, sideløbende med mit lærerjob, til uddannelse og efteruddannelse indenfor det specialpædagogiske og -psykologiske felt. Jeg har været tilknyttet det kommunale tilbud ‘Center For Social Rehabilitering’, hvor jeg har undervist i spiseforstyrrelses- og angstproblematikker og har gennem flere år samarbejdet med det psykiatriske informationscenter, PsykInfo.

MEN NOGET HAR ALTID KLINGET HULT. Uanset hvor jeg har været og hvor meget jeg har lært indenfor det etablerede system, har jeg altid følt, at der manglede noget. En anden dimension i arbejdet. Et fokus på det HELE menneske – også det usynlige, energetiske og systemiske. En følelse der kun blev stærkere, da jeg startede mit professionelle virke som praktiserende clairvoyant medium, som jeg, på rekord tid, oplevede at kunne leve af. Pludselig havde jeg klienter fra hele Danmark og fra udlandet blandt andet Grønland, Spanien og Afrika. Men selvom jeg havde foretaget et succesfuldt karriereskifte, manglede der fortsat noget…… 

I SKRIVENDE STUND er jeg igang med uddannelsen til spirituel integrativ krops- og psykoterapeut på Tobias-skolen – og nu giver det hele mening. Dét jeg har manglet i det etablerede system, har jeg fundet en nøgle til her. En holistisk og videnskabelig veldokumenteret undervisning med ekstremt høj faglighed, der bygger på et spirituelt fundament, inddrager ALLE dele af mennesket og tager udgangspunkt i sammenhængen med krop, sind og sjæl. Og netop det lander som den største selvfølglighed i mit system. 
HER FANDT JEG DET JEG SØGTE, næste step på min vej og et menneske, der oplever verdenen ala mig og derfor kan hjælpe mig med at udfylde mine tomme huller. Men (måske) vigtigst af alt oplevede jeg – på egen krop – hvad det gør at blive fundet bagved alle de forsvar, der beskytter sjælen for livets barske realiteter. At blive set og mødt så dybt og så autentisk. Da vidste jeg, at det var dén dybde, jeg altid har manglet i det etablerede system – som tidligere bruger og senere ansat. Jeg mærkede på egen krop, hvilken forskel det gør at sidde over et menneske, der ikke bare ser dig med øjnene men evner at møde dig med hele sanseapparatet, så rødderne til livets udfordringer kan bevidstgøres og trækkes op en gang for alle. Dét har ændret mit liv – og givet mig muligheden for at hjælpe andre med at ændre deres. HVORFOR? Fordi jeg nu har jeg redskaberne til at afhjælpe de udfordringer, jeg altid har set & ser clairvoyant!

 

*** JEG ER ET RESULTAT AF MIT LEVEDE LIV & OG ALT JEG ER LAGT I VUGGEN MED ***

I dag er jeg dybt taknemmelig for de oplevelser livets skole har givet mig – med alt hvad der tilhører af sorger og glæder. Jeg har fået adgang til guldkrukken af erfaringer, læring & visdom og ikke mindst udviklet en stor tillid til mit sanseapparat, der dagligt hjælper mig med at hjælpe andre. 

MIT PUSLESPIL ER SÅ SMÅT VED AT VÆRE SAMLET OG MIN SJÆLS KALD TYDLIGT og hver dag arbejder jeg for at bidrage med netop dét, jeg er sat i verden for. Jeg arbejder som kanal for den åndelige verden, spirituel underviser og nu også krops-og psykoterapeut – herunder facilitator af gruppeforløb. Et liv der – på mange måder – adskiller sig fra andres, men også et liv der resonerer i hver en celle indeni mig.

Jeg er på en fantastisk udviklingsrejse, der udvikler sig hver eneste dag, med et dybt ønske om at hjælpe endnu flere til at søge den jordbundne vej til spirituel åbning og begynde at bruge deres sanseapparat aktivt. At leve og arbejde med et holistisk og flerdimensionelt verdens- og menneskesyn, fordi jeg kan se, at det gør en kæmpe forskel – og heldigvis følger videnskaben trop…. (endnu) lidt i det skjulte….. 

HVER DAG GØR JEG MIT BEDSTE. Jeg bringer alle mine kompetencer i spil og arbejder altid fra et rent og kærligt sted med stor fokus på etisk og ansvarlighed – uanset om jeg udfører spirituelt eller/ og terapeutisk arbejde. Endelig tør jeg læne mig tilbage i tillid til, at dét min sjæl kalder på er det rigtige for mig. Og jeg glæder mig over at støtte andre til samme oplevelse. Det er min sjæls kald. 

***

I dag VED jeg, at vi alle er udstyret med et indre vejledningssystem, men det er vores opgave at rette bevidstheden mod det og (lære at) bruge det… Meget forenklet kan man vel sige, at det hele handler om både at se, måle og veje & mærke, føle og fornemme.

Tak fordi du læste med
– alt godt din vej ♥️

Med lys og kærlighed
Camila Würtzgaard